lørdag den 23. februar 2013

Vi skal skilles!!

Ja, det lyder ganske forfærdeligt, når man bruger ordet "skilles".
Vi ser det nu ikke som noget frygteligt noget. Nærmere som nye muligheder.

Efter længere overvejelser, har vi besluttet at bryde samarbejdet og gå hver til sit. Ikke fordi vi er blevet uvenner, men fordi vi i givent tidspunkt prioriterer i hver vores retning.

Men bare rolig. Vi er ikke færdige (:

Mary (Marie Luise) vender stærkt tilbage når fokus igen kan lægge sig på fotograferingen. Der er nu ikke noget at sige til, at familien altid kommer først (: Med en lille ny på vej, ligger prioriteringen selvfølgelig andetsteds. (:

Men al det her betyder så, at vi ikke længere vil gøre brug af navnet MARKRON photography. Hvad vi hver især så kommer til at hedde, må tiden vise. Vi skal i hvert fald nok henvise til de kommende navne herinde, inden siden bliver lukket ned.

Its all good (:

/Tanja og Marie




onsdag den 13. februar 2013

Designerportræt af Raha Asadi


Min skønne veninde, Raha Asadi, spurgte, om jeg ikke kunne tænke mig at tage nogle fine billeder af hende.. Of course!! Så her er de. Hope U like :)

Resten af serien kan ses inde på siden "People"

onsdag den 6. februar 2013

Hvad synes i?



For tydeligt at kunne se forskellen på Beauty Dish og Soft Boks, har jeg stillet nogle billeder op ved siden af hinanden... Som i kan se.

Til venstre har jeg brugt en Soft Boks som giver bløde skygger og et ret clean udtryk på billedet. Dog hjælper opblødningen også lidt på, at skyggerne ikke er så hårde. Problemet med den er, at der kommer et firkantet lys i øjnene og jeg synes, at alle de personlige træk ved en person bliver visket ud. Det virker med andre ord lidt mat.

I midten har jeg brugt en Beauty Dish. Her virker billedet lidt mere skarpt. Øjnene får den rigtige farve. Der kommer også runde reflekser i øjnene, i stedet for firkantede.. Hvilket jeg synes er flottest. Det hele er mere ægte. Jeg synes dog, at skyggerne kan virke for hårde herpå.

Billedet til højre er med Beauty Dish og opblødning nedefra. Det skulle gerne give den hel rette effekt med bløde skygger og den rigtige farve i ansigtet og øjnene. Det synes jeg også det gør, men på en eller anden måde, synes jeg bare billedet til venstre har flottere skygger.

Så nu spørger jeg jer: Hvad synes i? Hvad slags lys er flottest?

/Tanja

tirsdag den 22. januar 2013

Dagens job

Anne fra Ringkøbing

Det er ganske vist. Pakkede al udstyret sammen og kørte til Ringkøbing i dag. En længere tur, men klart det værd. Det var Anne, en ny model i Swan models, der manglede nogle billeder. Jeg var så heldig, at få æren af , at tage dem (: 

Her er lige et enkelt skud fra dagens job.


Anne
http://www.swanmodels.dk/

torsdag den 17. januar 2013

En hyldest til den gladeste mand jeg kender

Every day hero


Ved siden af min fotografering, arbejder jeg som handikaphjælper hos Uffe. Han er en scleroseramt mand, som ubevidst har forandret mit syn på tilværelsen (hvilet jeg er taknemmelig for). Min egen hverdag er ikke i samme grad, tynget af små ubetydelige irritationer mere. Arh, så skulle det da lige være når pms'en satte ind. Nå, sidespor..


Smil smitter

Det er stensikkert, når jeg træder ind ad døren og vi skal have vagtskifte, mødes jeg af et bredt tandsæt, klistret på den humoristiske herre. En skøn start på arbejdsdagen.

Og nej, det er ikke fordi, jeg skal fedte for min chef. Det er udelukkende fordi, hans livssyn og gåpåmod er beundringsværdigt. Basta bom!


     


Som Uffes hjælper, fungerer man som hans talerør og hans arme og ben. Men det skal ikke stoppe den stædige bandit. Sclerosen trodses, når hverdagene går med de mange aktiviteter. Ridning, svømning, bowling, banko, shopping, foredrag, biffen.. you name it! Den mand laver jo nærmest mere end mig. 

Han har accepteret sin situation. Livet bliver ganskenok levet lidt anderledes, end hvad der var planlagt, men han gør det saftsusme godt (: 


Bare alle ku' blive inspireret af denne person...


Derfor spurgte jeg ham forsigtigt, om han ville være med til, at blive fotograferet en hel dag. Det er en tanke jeg har haft i længere tid, men havde mine tvivl med, hvordan ideen ville blive modtaget. Det måtte briste eller bære. Blev nødt til at spørge.. Og ved i hvad, manden sagde sgu ja (:  

Jeg kunne blive ved med at fortælle, men der skal også være lidt til "Every day hero" serien.

Nu mangles der bare, at finde en dato inden længe, hvor jeg forhåbentlig kan fange essensen af Uffes hverdag. Mit Canon hopper og danser for at komme i gang. Mig lige så. 

/Tanja



I skal lige have den her joke med, som Uffe synes var vældig morsom og grinte længe af i dag:

Hvordan finder man en handikappet?...
Man kigger der hvor man placerede ham sidst.




Uffe, på sin 40 års fødselsdag

onsdag den 9. januar 2013

Wild Hairdo

Are you in..

Julie Lerche, en model, kom med et forslag til mig. Et forslag om et fotoshoot med noget vild stylet hår. (Note: Elsker når folk kommer med ideer)
Hun har selv det mest lækre hår at arbejde med, så jeg hoppede uden tvivl på ideen og er netop gået i tænkeboks. 

Vi skyder billederne d. 23. januar og kunne i den sammenhæng godt bruge en frisør. Vi kunne egentlig også godt bruge en makeupartist på det. 
Nogen der er friske på spas og gøgl? 
Til information skal det lige siges at der er tale om TFP.

Hvis der ikke er nogen der tænker, at det kunne være spændende at være med til, så klarer vi sgu bare ærterne selv (: 

Vi prøver nok med 2 eller 3 forskellige opsætninger. Alt efter hvad der er tid til.

Tror det bliver skide sjovt at lave og jeg er spændt på resultatet af det. Endnu engang er jeg klar til at give min højre arm for at et projekt skal lykkes.. Eller.. Ja.. ;)

Kontakt mig hvis du er interesseret makeupartist eller frisør på 29 82 09 54. Du kan også skrive til mig på Facebook. Up to you :)

Tegningen i dette oplæg, er lavet af en veninde. Et skønt, kreativt og pishamrende dygtig kvindfolk. Spurgte hende om hun kunne illustrere hvad jeg mente og wupti, så gik hun i gang.


tirsdag den 8. januar 2013

Ægte


Var heldig at have fundet en fantastisk kvinde, som var med på at lave nogle lidt utraditionelle billeder. Det er en lille skildring om hvordan den virklige verden egentlig er. Nej, vi er ikke skide smukke om morgenen, og specielt ikke efter en bytur. Mænd tænker: "Det er ikke hende jeg tog med hjem i nat". Newsflash!! It is!

Jeg håber i finder billederne interessante. Det er måske for ægte til nogen, men for jer, som kan more sig over virkligheden, tror jeg, det er lige i øjet :)

I kan se hele serien inde på siden "The girl from last night"

/Tanja

fredag den 4. januar 2013

Nyt år

Glædelig nytår til læserne!


Funderer over hvordan 2012 er gået for MARKRON. Og jeg kan konkludere at det har gået ganske udmærket :p

Der har været en masse spændende opgaver, vi har arbejdet på, som reception, Stoneassfestival og ikke mindst Modelkonkurrencen. Derudover har der været masser af hyggelige småprojekter med mine egne ideer, hvor jeg har været så heldig, at folk gerne ville stå model. Af hjertet tak :)

Vi er oven i købet blevet informeret om, at MARKRON photography er blevet meget synligt. Yayy! Skulderklap til os (:

Men alt det er "so last year"..


I år kan vi fortælle at den ene halvdel af truppen er gravid (Marie Luise).. Mon ikke det betyder en vældig masse babybilleder, når "blybbe" er kommet til verden :p

Vi kan også fortælle, at jeg er kommet i kontakt med Modelbureauet Swan models, hvor to af "mine piger" er kommet ind. Jeg er så heldig at have fået en mindre tjans der, som test fotograf. Glæder mig til at komme i gang. Første job er allerede her i januar (:

Ellers står skemaet på lidt af det samme som sidste år. Stoneass (forhåbentlig) og Modelkonkurrencen. Og så skulle der gerne komme rigtig gang i kameraerne med endnu flere photoshoots. En masse bryllupper, en masse søskendeportrætter, en masse familieportrætter, en masse modeshoots, en masse designershoots, en masse bandfotograferinger... En masse skøre ideer. Lets hope so :)

Jeg tror 2013 bliver et godt år for os. Og håber det bliver godt for jer også..

Gud bevare Canon!

/Tanja

http://www.swanmodels.dk/
http://modelkonkurrencen.dk/