Every day hero
Ved siden af min fotografering, arbejder jeg som handikaphjælper hos Uffe. Han er en scleroseramt mand, som ubevidst har forandret mit syn på tilværelsen (hvilet jeg er taknemmelig for). Min egen hverdag er ikke i samme grad, tynget af små ubetydelige irritationer mere. Arh, så skulle det da lige være når pms'en satte ind. Nå, sidespor..
Smil smitter
Det er stensikkert, når jeg træder ind ad døren og vi skal have vagtskifte, mødes jeg af et bredt tandsæt, klistret på den humoristiske herre. En skøn start på arbejdsdagen.
Og nej, det er ikke fordi, jeg skal fedte for min chef. Det er udelukkende fordi, hans livssyn og gåpåmod er beundringsværdigt. Basta bom!
Som Uffes hjælper, fungerer man som hans talerør og hans arme og ben. Men det skal ikke stoppe den stædige bandit. Sclerosen trodses, når hverdagene går med de mange aktiviteter. Ridning, svømning, bowling, banko, shopping, foredrag, biffen.. you name it! Den mand laver jo nærmest mere end mig.
Han har accepteret sin situation. Livet bliver ganskenok levet lidt anderledes, end hvad der var planlagt, men han gør det saftsusme godt (:
Bare alle ku' blive inspireret af denne person...
Derfor spurgte jeg ham forsigtigt, om han ville være med til, at blive fotograferet en hel dag. Det er en tanke jeg har haft i længere tid, men havde mine tvivl med, hvordan ideen ville blive modtaget. Det måtte briste eller bære. Blev nødt til at spørge.. Og ved i hvad, manden sagde sgu ja (:
Jeg kunne blive ved med at fortælle, men der skal også være lidt til "Every day hero" serien.
Nu mangles der bare, at finde en dato inden længe, hvor jeg forhåbentlig kan fange essensen af Uffes hverdag. Mit Canon hopper og danser for at komme i gang. Mig lige så.
/Tanja
I skal lige have den her joke med, som Uffe synes var vældig morsom og grinte længe af i dag:
Hvordan finder man en handikappet?...
Man kigger der hvor man placerede ham sidst.
 |
Uffe, på sin 40 års fødselsdag |